For at sikre en effektiv opstart af et komplet nyt forretningsområde har den danske ingeniørvirksomhed BIIR ansat den erfarne ledelsesprofil Henning Laursen. Den 49-årige østjyde har erfaring i softwareudvikling fra flere forskellige virksomheder – senest i Dansk Ingeniørservice, hvor han ledte et hold på 10 specialister.
Hos BIIR bliver Henning Laursens opgave todelt. Han skal strukturere processerne i den ny afdeling og sørge for konstant udvikling samtidig med, at han skal bidrage til konkrete projekter nu og her.