Akademiet for De Tekniske Videnskaber (ATV) vil i 2019 arbejde målrettet på at få digitalisering og teknologisk omstilling højere op på danskernes og en kommende regerings dagsorden. Med en række nye, ambitiøse initiativer inden for blandt andet kunstig intelligens arbejder ATV nu målrettet på at sætte Danmarks digitale omstilling i et ny gear.
Det vil ske dels gennem udarbejdelse af en række konkrete anbefalinger til en digital satsning for en kommende regering. Dels gennem iværksættelse af en stærkere offentlig debat om, hvordan teknologiledere og politikere træffer kloge teknologibeslutninger. Og dels igennem 3 helt nye initiativer, der målrettet hjælper danske teknologiledere med at forstå, udarbejde og implementere strategier inden for kunstig intelligens (AI).
Særlig sidstnævnte er der et enormt behov for i Danmark, da AI er en game-changer for såvel virksomheder, forskningsmiljøer og samfundet som helhed.
Læs mere på følgende links:
https://atv.dk/nyheder/nyhed/atv-lancerer-tre-nye-ai-initiativer-2019-fa-overblikket-her
https://atv.dk/artikler/debat/atvs-digitale-vismaend-brug-storre-digital-satsning-danmark
https://atv.dk/nyheder/nyhed/atvs-taenketank-sadan-traeffer-vi-kloge-teknologi-beslutninger