Arrow Electronics vil under Embedded World demonstrere løsninger, som sætter brugerne i stand til at bruge egenskaberne fra AI (kunstig intelligens) i deres applikationer. Arrow har allieret sig med sine leverandører for at kunne tilbyde teknologi, vejledning og support, der alt sammen vil hjælpe til at implementere AI-funktionalitet på tværs af mange sektorer, der inkluderer industri, healthcare og transportbranchen.
Mange virksomheder leder efter den ekspertise, der gør produkterne i stand til fuldt ud at benytte de egenskaber, som AI potentielt byder på. Arrows tilgang betyder, at virksomheden kan assistere sine kunder med udvikling af AI-funktionalitet lige fra cloud-niveau ned til edgen i systemernes netværk.
Muligheden for bruge AI inden for edge-computing åbner døren for masser af nye muligheder. Machine-vision – der er ganske udbredt inden for industrien – kan løftes til et helt nyt niveau, når AI tillader identifikation af emner eller mennesker. AI kan dermed udvide robotsystemers rolle, da robotterne med AI bedre kan genkende og analysere objekter, tage beslutninger på den baggrund og arbejde sikkert sammen med menneskelige operatører frem for at blive lukket inde i et afspærret område. Arrows omfattende portefølje af embeddede vision-løsninger udgør en stærk platform for virksomheder, der implementerer AI-teknikker inden for dette felt.
Arrow tilbyder løsninger og services for stort set alle AI-markeder som eksempelvis smart cities (gadelys, parkering, offentlig sikkerhed), industri, robotter, autonome maskiner og landbrug. I mange tilfælde er de embeddede teknologier selve kernen i de AI-styrede applikationer.
Arrow: Stand 4A-340
EW Nürnberg