Conrad Business Supplies tilføjer et nyt Reveal FF (Fast Frame) termografisk kamera fra den førende amerikanske producent Seek Thermal til sit hastigt voksende udvalg af termisk billedudstyr. Det robuste Reveal FF har et 36°-panoreringsfelt. Dertil kommer en integreret 300 Lumen lommelygte, der er i stand til at oplyse små, lukkede og mørke rum, hvor der ikke er lys nok til øjet.
Det 2,4” store display med en 240 x 320 pixels opløsning er i stand til at fange temperaturer mellem -40˚C og 330˚C. Den accelererede 19Hz frame rate, der er mere end en fordobling af forgængerens hastighed, holder fokus selv under bevægelse. På den måde kan varmekilder let detekteres og måles på afstande op til 160 meter med fine, jævne billeder, hvad der er afgørende i sikkerhedsapplikationer og ved detektering af bevægelige objekter. Reveal FF har tydelige ydelsesforbedringer, når det drejer sig om måling af lækager, energitab og mange andre formål inden for blandt andet bygge- og anlægsindustrierne.
Reveal FF kan styres med én hånd og indeholder en række ekstrafunktioner, mens det fortsat er et let og enkelt produkt at anvende. En SD-kort slot og en USB-port øger konnektiviteten og et gummieret hus giver en robust konstruktion, ligesom vand og støv bedre afvises. Med en ”quick start-up” mode kan man øjeblikkeligt måle temperaturer, ligesom Li-ion batteriet fungerer i op til ni timer.
Conrad Electronic
Web: http://www.conradelektronik.dk