Conrad Business Supplies introducerer fem familier af håndholdte test- og måleinstrumenter fra den førende producent, Testo. De tolv nye produkter i 770-, 760-, 755-, 750- og 745-familierne giver intuitive og brugervenlige målinger af elektriske spændinger og strømme i forskellige miljøer og applikationer. De bliver tilføjet de 700 produkter fra Testo, som i forvejen findes på Conrads program.
De tre produkter, som udgør Testo 770-serien er tangamperemetre, der egner sig til målinger i tavler. Et enestående design, som trækker en af armene i amperemeteret tilbage, betyder let adgang til kabler selv i trange tavler og kabinetter. Ligeså innovative er de tre automatiske Testo 760 multimetre, der har funktionstaster i stedet for drejeknapper af hensyn til lettere betjening. De giver også mulighed for automatiske måleområde, hvad der gør det praktisk taget umuligt for brugeren at indstille instrumenterne forkert.
I de tre resterende nye familier finder man to nye Testo 755 spændingstestere, der er de første, som både kan måle spænding og trøm. De tre modeller i 750-serien har nye alsidige LED-displays, der gør udlæsningerne synlige fra alle vinksler. Endelig er der i serien Testo 745, som er en kontaktløs spændingstester, der måler op til 1.000V med såvel lyd og visuel alarm for spænding samt et filter, der fjerner højfrekvente forstyrrende signaler.
Conrad Electronic
Web: http://www.conradelektronik.dk.