HVGC-1000 fra Mean Well, er en 1000W LED AC/DC-driver med konstant udgangsstrøm (CC). HVGC-1000, der forhandles af Power Technic, opererer fra 180 til 528VAC med udgangsstrøm fra 1.320mA til 7.000mA.
Serien har en effektivitet på 96 procent, er monteret i blæserløst design med konvektionskøling og har et bredt arbejdstemperatur område på -40 til +90°C. HVGC-1000 er et Class I design monteret i et IP67-tæt metalhus. Derfor kan denne serie anvendes i såvel indendørs som udendørs applikationer, eksempelvis i stadiumlys eller drivhusbelysning.
HVGC-1000 fås i versioner med 3:1 dæmpning (0-10V.PWM, modstand), Smarttimer eller med Dali 2.0, hvilket giver stor fleksibilitet i design med LED. Derudover har serien transient beskyttelse på 8KV/4KV, indbygget aktiv PFC funktion, samt ekstra DC udgang på 12V/500mA.
HVGC-1000 serien har de gængse sikkerhedsgodkendelser samt fem års garanti.
Power Technic
Tlf.: 70 20 82 10