I et teknologisk og videns tungt samfund, hvor Internet of Things og Industri 4.0 er en realitet, er det et krav at både nyt og gammelt udstyr kan kommunikere og udveksle data uafhængig at medie, protokol og fabrikat.
HMS Networks er absolut verdensledende leverandør af løsninger til industriel kommunikation og industriel IoT og giver nu Wexøe A/S muligheden for også at sælge og markedsføre Anybus og Ixxat løsningerne, som gør det muligt at kommunikere mellem maskiner (hardware) og forskellige systemer, uafhængig af protokol og fabrikat.
HMS har produkter installeret over hele verden og faciliterer således kommunikationen af millioner af enheder på verdensplan.
– Vi ser et stort potentiale i det udvidede samarbejde med HMS, siger Mogens Brusgaard, CEO hos Wexøe A/S – fordi vi har stort fokus på digitalisering og mulighederne i teknologien på tværs af vores produktpalette.