Applikationerne inden for netværksforbunden visualisering er stort set ubegrænset lige fra vedligehold af tekniske installationer, picking på lagre, udvikling af nye produkter, operationsstuer eller undervisningslokaler. Erhvervslivet har stor interesse i potentialet i de nye teknologier og ifølge det amerikanske analyseinstitut, Digi Capital, vil VR/AR-markederne tegne sig for en omsætning på 120 milliarder USD i år 2020. VR/AR er ikke længere gaming-industriens nicheteknologier, men bliver det næste ”nye store” inden for de kommercielle industrier.
De forskellige teknologier kan godt være forvirrende. I VR registrerer hovedbårne displays bevægelser, hvad der isolerer brugeren fra omgivelserne. Inden for AR giver ”augmenteringen” en forstærkning af den virkelige verdens sanseindtryk gennem digitale objekter eller indhold. Databriller er strengt taget ikke nødvendige i AR, hvor en app på en smartphone rækker i simplere applikationer. Visse udstillere har allerede fokus på den kommen megatrend under den kommende CeBIT-messe. Størst potentiale spår industrieksperterne de såkaldte “mixed reality” løsninger, hvor fysiske og digitale objekter interagerer. Et eksempel er Microsofts HoloLens, der allerede er lanceret i USA/Canada, og som snart introduceres i Europa.
Med Industri 4.0- og IoT-tidsalderen (Internet of Things) opstår der enorme muligheder for VR og AR – men også udfordringer for indkøbere og beslutningstagere. Hvilke applikationer passer til de enkelte virksomheder produktporteføljer og nøgleforretninger, hvad koster de, og hvilke overgangsteknologier fungerer bedst. Det er de svar, som den kommende CeBIT 2017 vil give på spørgsmålene i forbindelse med en megatrend som virtuel visualisering.
For første gang vil der under CeBIT – fra 20. – 24 marts, 2017 – være et dedikeret økosystem for udviklere, professionelle VR- og AR-brugere samt producenter af hardware og software. Hovedfokus vil være området “Virtual & Augmented Reality” vil være præsentationen af nye, forretningsorienterede applikationer.
“Virtual & Augmented Reality” vil blive placeret side-om-side med “Drones & Unmanned Systems” i hal 17, hvor de besøgende vil kunne opleve potentialet i de nye cutting-edge teknologier og kommunikere direkte med VR- og AR-miljøet, brugerne og de innovative folk bag teknologierne. Ud over udstillingen vil der være live demoer, en dedikeret konference, lounger og mødeområder.
Ifølge bestyrelsesformand for Deutsche Messe, Oliver Frese, er virtuel- og augmented reality ikke længere en døgnflue for gaming-industrien, men et gigantisk forretningspotentiale for hele erhvervslivet. Ved at samle forretningspartnere, kreative VR- og AR-virksomheder og det internationale forretningsmiljø vil CeBIT kunne være fødselshjælper for en række spændende nye, disruptive forretningsmodeller.
Flere detaljer på: http://www.cebit.de
Strauss & Partnere
Tlf.: 70 20 21 81

