
Epson har annonceret tredje generation af Moverio smart glasses til Augmented Reality. Med levering fra oktober 2016 viser Moverio BT-300 Epsons egen enestående, siliconebaserede OLED (organic light emitting diode) digitale displayteknologi. Enheden bliver de letteste binokulære, gennemsigtige smart glasses på markedet, og de er nu 72 % lettere end de originale Moverio, som blev annonceret i 2011, og de sætter en ny stardard for augmented reality smarte briller.
Epsons fokus på en bred vifte af kommercielle og andre applikationer adskiller Moverio serien fra andre smart glasses på markedet. Udviklet med funktioner som det vigtigste har serien udmærket sig hos forretningskunder og uafhængige software forhandlere (ISV’er). Moverio BT-300 fortsætter Epsons engagement i binokulære, smarte briller, hvor de giver optisk, gennemsigtigt overlay og forbedret performance. Begge dele er essentielle til professionel brug og nye muligheder for forbrugerapplikationer.
Bygget med en quad kerne Intel Atom processor og Android OS 5.1 er BT-300 bemærkelsesværdigt forbedret med hensyn til ydeevne for at sætte dem i stand til at køre 3D tungt indhold, og de har op til seks timers batterilevetid. Ved at se og gøre brug af brugerens omgivelser gennem et 5 megapixel, fremadvendt HD kamera og andre sensorer giver smart glasses indhold baseret på, hvad der bliver set. Som for tidligere modeller og ved at tage hensyn til standarder for privatliv har enheden en LED til at indikere, når kameraet optager.

