Dymax, en førende producent af UV-materialer og -udstyr, har netop lanceret BlueWave® QX4 Version 2.0. Denne opdaterede version kombinerer LED-teknologiens fordele i en kompakt størrelse med en række nye funktioner, som gør dette alsidige LED UV-punkthærdesystem endnu mere effektivt og brugervenligt.
En af de vigtigste forbedringer er en optimeret intensitet på op til 23 W/cm2, hvilket kan reducere den i forvejen hurtige hærdetid. Den nye version har desuden en stor touchscreen for endnu nemmere håndtering, et PLC-interface og forbedrede LED-spots med længere levetid, der øger fleksibilitet og nøjagtighed.
Funktioner
• Én controller styrer op til fire LED-spots
• LED-spots til 365, 385 eller 405 nm bølgelængder for bedre kompatibilitet med forskellige lyshærdende materialer
• Intensitet op til 23 W/cm2 afhængigt af bølgelængden
• Forbedrede, fleksible LED-spots der kan programmeres uafhængigt af hinanden
• Individuelle eksponeringstider og intensitetsindstillinger i intervaller på 1 % for hvert LED-spot giver maksimal hærdefleksibilitet
• Udskiftelige fokuslinser i 3, 5 og 8 mm diametre, der gør det muligt at tilpasse enheden til hærdekravene
• Øjeblikkelig on-off – ingen opvarmningstid og mere energieffektiv
• Effektiv LED-temperaturstyring for kontinuerlig drift uden overophedning og en behagelig driftstemperatur i manuel tilstand
• PLC-touchscreeninterface, der nemt integreres i automatiserede systemer
Læs på Diatoms hjemmeside: https://www.diatom.dk/mediecenter/nyheder/2021/opgraderet-led-uv-haerdesystem-fra-dymax/


