Udskiftning af ineffektive cirkulationspumper er lig med 200 millioner muligheder for at forbedre den globale energieffektivitet. Et sådant tiltag kan have en effekt på energieffektiviteten svarende til Portugals årlige energiforbrug.
Cirkulationspumper i centralvarmesystemer gemmer på intet mindre end 200 millioner muligheder for at forbedre den globale energieffektivitet. Udskiftning af gamle pumper med nyere, mere effektive modeller kan potentielt spare verden omkring 53,5TWh energi om året – svarende til Portugals årlige energiforbrug.
I gennemsnit udgør varmesystemer 60 procent af energiforbruget i et EU-hjem. Cirkulationspumper alene er det tredje mest strømforbrugende apparat i hjemmet (kun overgået af frysere og tørretumblere). En forbedring af effektiviteten i 200 millioner hjem vil derfor medføre store forbedringer både økonomisk og miljømæssigt.
Mange mennesker kæmper i øjeblikket med at betale deres elregninger, og derfor er en reducering af energiforbruget hårdt tiltrængt. Sidste år var mere end 34 millioner mennesker energifattige alene i Europa. Således viste en YouGov-rapport (2022), at tre ud af fire danskere var bekymrede over stigende energiregninger det sidste år, og 29 procent skruede ned for varmen som direkte følge af stigende energipriser.
Energifattigdom medfører blandt andet, at mange mennesker ikke har råd til at skifte til elbiler, el-varmepumper og andre apparater, som medlemslandene i EU ellers har sat deres lid til i håbet om at opnå net-zero-emissioner inden 2050. Folk har brug for muligheden for at implementere øjeblikkelige og varige forbedringer uden at sprænge budgettet.
Udskiftning af en cirkulationspumpe er en simpel proces for enhver installatør og et tiltag, der betaler sig selv tilbage inden for et år via reduceringen af energiforbruget.
– Vi skal hurtigst muligt adressere energiudfordringerne ved kilden og forbedre effektiviteten, så vi bedre kan håndtere efterspørgslen og mindske udsving i forsyningen. Der er flere muligheder for at drive energieffektivitet derhjemme og dermed reducere presset på både energiforsyningen og boligejernes økonomi. Men vi er nødt til at skabe opmærksomhed om de muligheder, der er tilgængelige, siger Morten Bach Jensen, Divisions CEO hos Grundfos.
– At erstatte en gammel cirkulationspumpe med en nyere, mere effektiv model er den mest effektive måde, hvorpå husstande kan forbedre deres energieffektivitet på en omkostningseffektiv måde. Det leverer både den umiddelbare og langsigtede virkning, som mange mennesker og planeten som helhed så desperat har brug for, tilføjer han afslutningsvis.
Flere informationer på http://www.grundfos.com


