
På Hannover Messen 2016 kan Industri 4.0 opleves helt konkret. I forbindelse med et showcase viser Beckhoff og andre teknologipartnere på SAP-standen, hvor tæt fremstillingsprocesserne griber ind i de teknisk-økonomiske forløb. Fremstillingslinien baseret på Beckhoffs XTS (eXtended Transport System), transporterer og positionerer de produkter, der skal bearbejdes, i forhold til de enkelte bearbejdningstrin – individuelt og højdynamisk. Et highlight: SAP Manufacturing Execution Suite kommunikerer umiddelbart med XTS og andre systemenheder på basis af standardiserede tjenester. Som interface er TwinCAT-softwaren bindeleddet mellem maskinen og SAP-systemet. Den ordrebaserede kommunikation baserer på hele konceptet omkring den serviceorienterede arkitektur (SOA), der realiseres ved hjælp af OPC UA.
SOA-PLC blev introduceret af Beckhoff i 2014 og i TwinCAT 3, der kombinerer logikfunktioner og OPC-UA-tjenester til sikker og standardiseret kommunikation. Fordelene ved den serviceorienterede arkitektur præsenteres på Hannover Messen 2016 på en Industri-4.0-demonstrator på SAP-messestanden i Hal 7 i form af „ready-to-use“-teknologi. Beckhoff og andre teknologipartnere præsenterer løsningen ved hjælp af en fremstillingslinie. Produkt- og reguleringsparametrene stammer fra SAP Manufacturing Execution Suite. Fremstillingslinien baserer på Beckhoffs lineære transportsystem XTS samt automatiseringskomponenter fra Elster-Kromschröder (måleteknik), Asentics (billedforarbejdning), Stäubli (robotter) og CAB (industriprintere).
Beckhoff Automation ApS
Tlf.: 43 20 15 70

