Der findes en række velfærdsteknologier, som er fuldmodne i deres udvikling, men som endnu ikke er blevet fuldt implementeret i den danske sundhedssektor. Herunder kan du læse om tre eksempler på forskellige typer af teknologier, der er færdigudviklede, men som er underimplementerede i den danske sundhedssektor.
1. Mobilitetsprodukter til personer med et handicap
Der findes efterhånden en række mobilitetsprodukter rettet mod personer med et handicap, som skal gøre det nemmere at leve et mere selvstændigt liv.
JACO er et eksempel på en robotarm til borgere med funktionsnedsættelser i arme, hænder eller fingre, der kan monteres på en kørestol eller et bord f.eks. Den bliver styret ved hjælp af et joystick, og man kan også forprogrammere bevægelser. Robotarmen kan være med til at give borgere med funktionsnedsættelser et mere selvstændigt liv, da den gør det muligt at tage ting ud af køleskabet, spise og gribe om genstande.
F5 Corpus VS fra Permobil er et eksempel på en stabil forhjulsdrevet elektrisk kørestol kombineret med et Corpus-sæde. Kørestolen gør det muligt for brugeren at komme i lodret stilling, og sædesystemet er udviklet til effektivt at understøtte de kliniske, funktionelle og livsstilsmæssige behov hos aktive brugere.
En af barriererne ved at implementere mobilitetsprodukter kan være, at det er svært at finde et match, mellem det teknologien kan og den enkelte bruger.
2. Smart Home-teknologier
Laila Klemmensen, der er uddannet ergoterapeut og arbejder med velfærdsteknologi i kommunalt regi, fortæller, at der er delte meninger om smart home-teknologier, hvorfor de kan være en barriere at implementere.
– Nogle mennesker kan godt se, at smarthome-teknologier som fx lys, smarthomehøjtalere, smartwatches osv. kan aflaste dem i hverdagen, mens at andre synes, det er meget uoverskueligt at sætte op og derfor har det fint med status quo. Så der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ældre og ikke være modtagelig over for smart home-teknologier, siger hun.
Et eksempel på en udbyder af smart home-løsninger er Tunstall, som udvikler og leverer løsninger til sikring og kommunikation indenfor sundheds- og omsorgsområdet. Tunstall har blandt andet udviklet en trådløs sengealarm til at forebygge faldfare, når brugeren sætter sig op i sengen. Sengevagten består af en trykfølsom sensor og et lille betjeningspanel. Den sender et varsel til omsorgspersonalet, så de hurtigt kan komme og bistå personen, hvis brugeren er faldet ud af sengen.
3. Mobile robotter
De mobile robotter bliver mere og mere udbredte og kan, hvis de anvendes korrekt, bruges til at aflaste plejepersonale i hverdagen, så de har tid til opgaver, der kræver ekstra opmærksomhed og omsorg.
Aethon har f.eks. udviklet en mobil robot, der blandt andet kan bruges på hospitaler til transport og levering for at frigive mere tid til personalet til omsorgskrævende opgaver.
Danske MIR har også udviklet mobile robotter, der kan bruges til formål i sundhedssektoren. Den danske robotproducent er da også blevet tag i brug på flere danske hospitaler og plejecentre heriblandt plejecentret Engparken i Ikast-Brande Kommune, hvor en MIR100-robot sparer personalet for 48 minutters affaldshåndtering.
Selv om mobile robotter bliver mere og mere udbredte, kræver en større udbredelse dog, at plejecentre o.l. har en vis størrelse for, at robotten kan varetage nok opgaver.
