Toshiba fortæller, at de nyeste SSD´er (solid state drev) type PX02SMx og HDD´er type MG03xxxx HDD´er (harddiskdrev) i Enterprise-klassen nu kan leveres i hele Europa. Disse lagringsenheder er ideelle til en lang række virksomhedskritiske servere og lagringsplatforme såvel som til private cloud-lagringsinfrastrukturer.
PX02SMx SSD´er (eSSD) i Enterprise-klassen anvender omkostningseffektiv 24nm eMLC (enterprise multi-level cell) NAND-teknologi og kan leveres med datalagringskapaciteter på 200 GB (PX02SMF020), 400 GB (PX02SMF040), 800 GB (PX02SMF080) eller 1,6 TB (PX02SMB160). Drevene er udstyret med SAS-grænseflade med en dataoverføringshastighed på 12 GB/sek. og to porte og drevene understøtter kryptografisk sletning. Desuden bruger eSSD´erne Toshibas internt udviklede QSBC-teknologi (Quadruple Swing-By Code) for forbedret fejlkorrektion og driftssikkerhed.
Toshibas HDD´er leveres med en 3,5″- (8,9 cm) formfaktor, er blevet designet med særligt henblik på de krav, der stilles til 24/7-drift, og kan leveres med Toshibas funktion Enhanced Secure Cryptographic Erase (udvidet sikker kryptografisk sletning). MG03ACAx-serien er udstyret med SATA-grænseflade og kan leveres med følgende datalagringskapaciteter: 1 TB (MG03ACA100), 2 TB (MG03ACA200), 3 TB (MG03ACA300) eller 4 TB (MG03ACA400). MG03SCAx-serien har en SAS-grænseflade og kan også leveres med 1 TB (MG03SCA100), 2 TB (MG03SCA200), 3 TB (MG03SCA300) eller 4 TB (MG03SCA400) datalagringskapacitet.
De nye enheder tager sigte på at sætte organisationer i stand til at opfylde de krav, som cloud storage-tjenester og de store datarevolutioner, som forventes at transformere datalagringssektoren i løbet af de næste 10 år, stiller til datalagringskapacitet, sikkerhed og effektivitet.
Man kan finde mere information på hjemmesiden: http://www.storage.toshiba.eu