
Toshiba Electronics Europe lancerer en trefaset, børsteløs motor-driver IC, der sikrer en høj effektivitet og minimal støj ved et bredt udsnit af omdrejningshastigheder og uden behov for komplicerede fasejusteringer. TC78B016FTG er optimeret til brug i små blæsermotorer, der ofte findes i hvidevarer og industrielt udstyr.
Der er et stigende behov for hvidevarer og industrielt udstyr, der giver en høj effektivitet med minimal støj. Derfor er brugen af invertere til blæsermotorer mere udbredt end nogensinde før. Oftest kræver en forbedring af effektiviteten i eksisterende produkter fasejustering af motorspænding og –strøm, hvilket skal tilpasses individuelt til hver enkelt blæsermotor.
Det kræver tid og en stor portion komponenter at opretholde en høj effektivitet over et bredt omdrejningsområde (fra næsten 0 omdrejninger/minut (rpm) ved start til flere tusinde rpm ved fuld hastighed), hvis effektivitetsforbedringen kræver fasejustering.
Den nye IC anvender Toshibas nyeste styringsteknologi, der automatisk justerer fasen mellem motorspænding og –strøm. Det sikrer en effektivitet, der kan sammenlignes med mikrocontroller-styrede systemer over et bredt udsnit af omdrejningshastigheder. Desuden reduceres udviklingstiden ganske betydeligt, da den automatiske fasejustering er sikret gennem en simpel konfiguration, så man ikke behøver at skrive software-kode eller foretage justeringer, som de typiske mikrocontroller-baserede motorstyringer kræver.
TC78B016FTG leveres i et kompakt WQFN36-hus, der måler blot 5mm x 5mm x 0,8mm. Masseproduktion er planlagt til at begynde tidligt i 2016.
Toshiba Electronics Europe
Web: http://www.toshiba.semicon-storage.com.

