Cyber-angreb udgør en af de største trusler for danske virksomheder. Alligevel når det sjældent topledelsens dagsorden, viser ny undersøgelse fra Deloitte, som for nyligt er blevet omtalt på securityuser.com.
Antallet af stadigt dygtigere globale hackere stiger dag for dag, og Danmark er ét af de mest truede lande i verden grundet vores høje grad af digitalisering. Samtidig ses der flere og flere eksempler på, at det kan tage lang tid og være ekstremt forretningskritisk for en virksomhed at komme sig oven på et cyberangreb.
Alligevel når cybersikkerhed sjældent frem til topledelsens og bestyrelsens dagsorden i de danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte blandt 118 danske topchefer samt ledere med ansvar for cybersikkerhed.
Mere end hver fjerde svarer, at topledelsen aldrig eller kun en gang om året briefes om organisationens nuværende trusselsbillede. Og selvom hele 79 procent af virksomhederne har fået udnævnt en leder med særligt ansvar for virksomhedens cybersikkerhed (f.eks. en CISO dvs. Chief Information Security Officer eller IT Security Manager) så har kun 47 procent af disse en plads i topledelsen, viser undersøgelsen.
Se hele artiklen på https://www.securityuser.com/dk/Nyheder/Samfund/topledere-mangler-fokus-pa-cybersikkerhed1#.XJH8htvsZlY