Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) udvider sin portefølje af driver-løsninger til børstekommuterede DC- og stepmotorer med introduktionen af TC78H660FNG. Den nye H-bro motor-driver IC, der er baseret på virksomhedens nyeste generation af DMOS-processer kan levere et PWM-styret strøm-output på op til 2A (maksimalt). Fra en forsyning mellem 2,5V og 16V på input kan kredsen styre to børstekommuterede DC-motorer eller en enkelt step motor.

On-modstanden på denne driver er under typiske driftstilstande kun 0,48Ω. Fra et termisk synspunkt er det meget gavnligt, da der er betydeligt mindre tabsvarme ved så lav en modstand, og det medfører besparelser både med hensyn til plads og pris.
TC78H660FNG-driveren egner sig til en lang række mulige applikationer – fra mobile produkter med forsyning fra et 3,7V Li-Ion batteri og 5V USB-forsynet udstyr til hvidevarers nominelle 12V-niveau. Kredsen supporterer energioptimal drift og opfylder kravene om ultralavt forbrug i standby-tilstand, hvor den kun trækker 0,1µA. En array af sikkerhedsfunktioner er inkluderet. De omfatter underspændings- lockout, overstrømsdetektering og termisk shutdown. For at holde pladsbehovet på et minimum, er den nye IC kapslet i et kompakt 5,0mm x 6,4mm TSSOP16-hus.
For mere information, se venligst:

