Komplekse koblingsopgaver kan nu udføres enkelt og pålideligt med en enkelt testprocedure med anvendelse af Phoenix Contacts Fame 3 testsystem. Testsystemet er designet til alle måle- og testopgaver i enheder til netbeskyttelse i mellem- og højspændingsanlæg. Denne tilføjelse til Phoenix Contacts udvalg af testtilslutningssystemer lever op til kravene til de Syd- og Nordamerikanske markeder.
Systemets fremtrædende egenskaber omfatter et berøringsbeskyttet design og en automatisk, forilende transformerkortslutningsfunktion, hvilket sikrer en høj grad af sikkerhed ved udførelse af målinger. Det giver også mulighed for tydelig visning af koblingsstatus. Teststikket med det patenterede drejehåndtag garanterer en sikker testproces. Individuelle koblingsopgaver kan udføres med anvendelse af servicestik.
Systemet er udstyret med den ofte foreskrevne boltetilslutningsteknologi. Det betyder, at ledere op til 10 mm2 nemt kan tilsluttes med ring- og gaffelkabelsko med en delingsbredde på blot 8,2 mm. Teststikket installeres nemt direkte i styretavlens væg med den patenterede vægmontering. Testsystemets modulære design giver det korrekte antal poler til enhver applikation.
Teststiksystemet kan konfigureres med standardtilbehøret fra rækkeklemmesystemet Clipline complete, hvilket giver det en høj grad af fleksibilitet.
Phoenix Contact
Tlf.: 36 77 44 11