Termas Defense- og Security Group har underskrevet en kontrakt med NATO’s Alliance Ground Surveillance Management Agency (NAGSMA) om levering og installation af et automatisk målgenkendelses- og identifikationssystem til NATO’s Alliance Ground Surveillance (AGS) Programme.
Termas opgave bliver at levere et system, som vil hjælpe operatører i kontrolrummene med at fortolk SAR-radardata (Synthetic Aperture Radar) fra de fjernstyrede Global Hawk droner.
Kontrakten har en værdi af 15,1 millioner euro, og systemet skal leveres i 2019. Systemet bliver integreret i NATO’s AGS Main Operation Base (MOB) på den italienske Sigonella-luftbase på Sicilien.
Terma har rbejdet tæt sammen med DTU Compute og DTU Space med hensyn til etableringen af SAR-billeddatabasen i udviklingsfasen, hvorved partnerne har opnået en state-of-the-art viden inden for billedgenkendelses og maskinindlæring.