Universal Robots med hovedkontor i Odense sætter i dag navn på sin nye frontfigur.
Det er Jürgen von Hollen, der efterfølger Enrico Krog Iversen, efter at denne selv valgte at skifte spor per 1. juli 2016. Universal Robots er førende på verdensmarkedet inden for samarbejdende robotter – også kaldet cobots. Robotvirksomheden er en del af den globale Teradyne-koncern.
Jürgen von Hollen kommer fra et job som Executive President for Engineering Solutions i den internationale koncern Bilfinger SE. Her var han ansvarlig for en global stab med knapt 10.000 medarbejdere og en årlig omsætning på over 7,5 milliarder kroner. Jürgen von Hollen startede sin karriere hos Daimler-Benz Aerospace og har siden bestridt lederposter hos DaimlerChrysler Services, Deutsche Telecom og Pentair.
Jürgen von Hollen har base i Odense.

