Semiconductor Industry Association (SIA) har netop annonceret sine seneste tal, om for det globale salg af halvledere på i alt 96,8 milliarder dollar i 1. kvartal 2019 viser et fald på 15,5 procent i forhold til foregående kvartal og 13 procent mindre end første kvartal 2018. Det globale salg for marts måned 2019 var 32,3 mia. USD, et dyk på 1,8 procent i forhold til den foregående måneds samlede omsætning og 13 procent mindre end salget fra marts 2018. Månedssalget er udarbejdet af World Semiconductor Trade Statistics (WSTS) og repræsenterer et tre måneders glidende gennemsnit. SIA repræsenterer USA’s branche for halvlederproduktion, design og forskning.
Omsætningen steg regionalt fra måned til måned i Kina (1,3 procent) og Europa (0,6 procent), men faldt i Asia Pacific (-1,9 procent), Japan (-4,5 procent) og Amerika (-6,7 procent). På årsbasis faldt salget på tværs af alle regionale markeder: Europa (-6,8 procent), Asia Pacific / Alt andet (-9,3 procent), Kina (-9,4 procent), Japan (-11,1 procent), og Amerika (-26,6 procent).
Tallene viser med al mulig tydelighed konsekvenserne af handelskrigen mellem USA og Kina, der sammen med resten af de delvist afhængige asiatiske markeder har det største fald i omsætningen. At Kina og Europa så har en regional måned til måned vækst skyldes primært, at Kina i forvejen har en massiv vækst, mens Europa styrer nogenlunde uden om den kinesisk-amerikanske toldkrig.
En mulig positiv konsekvens af tallene er, at det muligvis kan afhjælpe visse af de allokeringsproblemer for komponenter, som i løbet af de seneste par år har været en plage for især europæiske elektronikproducenter – simpelthen fordi efterspørgslen på komponenter falder.
RSH