Søren Grynnerup er startet i Avanade Danmark som chef i Dynamics AX. Søren har tidligere arbejdet som freelancer, hvor han har hjulpet virksomheder med succesfuld implementering af Dynamics AX.
Ivanka Ruskova er begyndt som senior analytiker for Dynamics AX i Avanade Danmark. Ivanka Ruskova kommer fra en stilling hos NNIT, hvor hun bestred stillingen som Business Controller og arbejdede med både danske og internationale projekter.
Flemming Kristensen er tiltrådt stillingen som seniorkonsulent i afdelingen for Application Development, hvor han skal indgå i projektteams som Microsoft .NET udvikler. Flemming kommer fra en stilling som Senior Consultant hos Ciber A/S, hvor han igennem 23 år har beskæftiget sig med udviklingsrelaterede opgaver i mainframe, SAP og client/server miljøer.
Morten Rasch er startet i Avanade Danmark, hvor han som seniorkonsulent skal styrke afdelingen for Application Development. Morten kommer fra en stilling som .NET-systemudvikler hos Coop Danmark, hvor han har arbejdet med udvikling af administrative- og kundevendte sites til Coops e-handelsplatform.
Yusuf Karabulut er begyndt som konsulent i Application Development, hvor han skal arbejde med webudvikling og frontend. Yusuf kommer fra en stilling hos Coop Danmark som udvikler.
Eva Damgaard er tiltrådt som konsulent i Application Development, hvor hun skal arbejde med webudvikling og integration mellem forskellige systemer og platforme, udvikling af administrative systemer samt teknisk projektledelse. Eva kommer fra en lignende stilling hos Coop Danmark.
Lizanne Pedersen Buch er tiltrådt i stillingen som seniorchef i Infrastructure Services i Avanade Danmark med fokus på Delivery. Her skal hun bl.a. arbejde med forretningsudvikling og kunderelationer. Lizanne kommer fra en stilling hos A.P. Møller-Mærsk, hvor hun gennem flere år har arbejdet med IT Service Management og Infrastructure Services.