
Med minimal kabelføring kan det nye ”Smart Monitoring System” fra Rittal, måle direkte på udgående faser. Målesystemet monteres på sikringsaflasterne og intergreres i Rittals skinnesystem RiLine60.
Smart Monitoring System omfatter evalueringselektronik og kommunikationsmoduler samt logning af måledata. Alle komponenter er sammenbygget i en kompakt indkapsling sammen med netværksdelen. Dermed kan systemet enkelt eftermonteres på RiLine60 NH sikringsafbrydere med størrelsen 00 til 3. Eftersom det ikke længere er nødvendigt at tilkoble særskilte komponenter minimeres kabelføringen
Kommunikationsmodulet kan overføre målte værdier såsom spænding, strøm og effekt til et overordnet system, enten via CANopen eller Modbus RTU link. De overførte værdier kan let gemmes og målemodulet tilbyder alarmfunktion for eksempelvis temperatur eller fastsatte grænseværdier.
For den som ønsker det, kan målesystemet tilsluttes via Plug&Play til Rittals overvågningssystem CMC III (Computer Multi Control), hvortil et display, som kan visualisere op til 20 målemoduler findes som tilvalg.

