Microchip annoncerer en ny mikrokontroller (MCU), der kombinerer specificeret strålingsydelse med kommercielle standard komponenters (COTS) prisbillige udviklingsmiljø. AtmegaS64M1 lever op til behovene i NewSpace og andre kritiske rumfarts applikationer, der kræver hurtigere udvikling og begrænsede omkostninger.
Traditionelt set har udvikling af strålingshærdede systemer til rumfarts applikationer betydet lange udviklingstider og store omkostninger, for at opnå den høje pålidelighed der er nødvendig til flerårige missioner i et krævende miljø.
AtmegaS64M1 er den anden 8 bit megaAVR® MCU fra Microchip der bruger en udviklingstilgang kaldet COTS til strålingstolerant. Denne tilgang tager en gennemprøvet automobil kvalificeret komponent, såsom Atmega64M1 og skaber pinkompatible versioner i både højpålidelig plastik og space-grade keramiske pakninger. Komponenterne er designet til at efterleve strålingstolerancer til følgende niveauer:
- Fuldt immun fra Single-Event Latchup (SEL) op til 62 MeV.cm²/mg
- Ingen Single-Event Functional Interrupts (SEFI) så hukommelsesintegritet sikres
- Accumulated Total Ionizing Dose (TID) mellem 20 og 50 Krad(Si)
- Single Event Upset (SEU) karakteristik for alle funktionelle blokke
Den nye komponent slutter sig til AtmegaS128, en strålingstolerant MCU der allerede er blevet designet ind i flere kritiske rummissioner, heriblandt en Mars udforskning og flere hundrede Low Earth Orbit (LEO) satellitter.
COTS versionen af komponenten, ATmega64M1, med dens fulde serie af udviklingsværktøjer der inkluderer udviklingskits og kodekonfigurator, kan bruges til at påbegynde hardwareudvikling, firmware og software. Når det endelige system er parat til prototypning eller produktion, kan COTS komponenten erstattes med den pinkompatible, strålingstolerante ATmegaS64M1 i en 32 lead keramisk pakning (QFP32) med samme funktionalitet som den oprindelige komponent. Dette medfører betragtelige kostbesparelser og reducerer også udviklingstid og -risiko.
ATmegaS64M1 efterlever de høje temperaturområder fra -55° C til +125° C. Den er den første COTS til strålingstolerant MCU der kombinerer en Controller Area Network (CAN) bus, Digital-til-Analoge Konverter (DAC) og motorstyrings egenskaber. Disse funktioner gør den ideel til flere forskellige subsystemer, såsom fjerne terminalstyringer og datahåndteringsfunktioner i sattelitter, konstellationer, løfteraketter eller kritiske avionic applikationer.
Komponenterne fås i dag som vareprøver og i produktionsvolumen i fire forskellige varianter:
- ATmegaS64M1-KH-E i keramisk prototype QFP32 pakning
- ATmegaS64M1-KH-MQ, keramisk rumfarts standard QFP32 pakning, QMLQ kvalificeret
- ATmegaS64M1-KH-SV, keramisk rumfarts standard QFP32 pakning, QMLV kvalificeret
- ATmegaS64M1-MD-HP i plastik QFP32 pakning, AQEC højpålidelig kvalificeret til volumen program
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28