Pickering Interfaces lancerer et nyt 0,5A PXI matrixmodul med ultrahøj tæthed, hvilket giver hele 6.144 krydspunkter. Med en switch-tæthed 39% højere end konkurrerende produkter muliggør 40-558 allows et komplet, funktionelt ATE-system på så lidt plads som en enkelt 3U PXI-chassis, ligesom det integrerede BRIC-design sparer slots i chassiset sammenlignet med standard PXI-matrixmoduler.
Som en del af Pickering Interfaces’ BRIC-program af store PXI-matrixer kommer de nye 40-558 moduler i 2-, 4- eller 8-slot bredder til matrixstørrelser mellem 64×16 og 1,008×6. Modulerne er udstyret med ruthenium-coatede reed relays af høj kvalitet – fremstillet af søstervirksomheden, Pickering Electronics. De sikrer et langt liv med en god switching-ydelse ved lave niveauer og en fremragende kontaktmodstandsstabilitet. Automatisk isoleret relæ-switching maksimerer både båndbredde og pålidelighed. Ekstra relæer er inkluderet i modulet, hvad der letter vedligehold og minimerer downtime.
BRIC-seriens interne højtydende og screenede, analoge backplane minimerer kompleksiteten og den pris, som kablinger medfører. Pickering leverer i den forbindelse standardkabler til 40-558 og kan fremstille kundespecifikke kabler til alle virksomhedens PXI-moduler. Man kan vælge mellem 6-, 8-, 12- og 16-polede analoge busbredder, ligesom dual analoge busoptioner også er til rådighed.
40-558 BRIC PXI matrix-modulerne kan fungere i ”Fast Mode” via en VISA-driver med multiple relæoperationer fra kun én kommando eller give den bekvemme og enkle drift, som IVI-driverne medfører.
Der er yderligere support fra et stort tilbehørsprogram, hvilket inkluderer Pickerings indbyggede relæ selvtest (BIRST) samt eBIRST switch-system testværktøjet, som giver en hurtig og enkel vej til at finde relæfejl i modulerne, ligesom Pickerings signal-routing software, Switch Path Manager, sikrer nem programmering af BRIC matrix-modulerne.
40-558 PXI matrix-modulerne egner sig til mange slags industrier, om end de typiske applikationer inkluderer automotive- og aerospace ECU’er samt test af halvlederhuse. En dual analog bus til smallere matrix-optioner tillader opbygning af fuldstændigt adskilte matrixer i ét enkelt modul til opbygning af parallelle tests.
For mere information, se venligst: http://www.pickeringtest.com.