RS Components introducerer nu Milli-Grid konnektorsortimentet fra Molex, som er et af verdens førende konnektormærker. Milli-Grid enkeltrækkekonnektorerne er af høj kvalitet og ideelt til mange anvendelser inden for datakommunikation, herunder til brug i high-end computerservere og pc’er, telekommunikation og i udstyr til netværksinfrastruktur. De er også velegnede til brug i forbruger- og husholdningsapparater, f.eks. køleskabe og vaskemaskiner.
Molex-sortimentet af enkeltrækkekonnektorer gør det usædvanligt nemt og billigt at udføre ledning-til-ledning- og ledning-til-kort-signalkonfigurationer. Sortimentet har ekstra lange terminaler, der giver et længere forbindelsesforløb under indføringen og dermed mere pålidelig kontakt, og samtidigt er stikkene udformet så de kun kan forbindes korrekt.
Kliklåsfunktionen sikre fastgørelse under brug og låserammen sikre fastholdelse af kabelenden. Det afskærmede enkeltrækkedesign giver også større terminalbeskyttelse kombineret med pladsbesparelser, og enhedens mærkningsfunktion gør mærkning og nummerering nemt.
Konnektorerne fås i en række forskellige varianter, herunder: forskellige loddestuds længder på hhv. 2,60, 3,60 og 4,60 mm, som gør det muligt at anvende printkort med forskellige tykkelser til løsninger med hulmontering. Desuden er der en række forskellige guld- og tinbelægninger, som bør være af særlig interesse for ingeniører, når der skal opfyldes krav om høj ydeevne eller lave omkostninger.
Som tilvalg kan der desuden leveres holdestifter til sikring af konnektoren før lodning. Andre specifikationer for sortiment omfatter: maksimal mærkespænding og mærkestrøm på 125 V ac og 2,5 A, lav kontaktmodstand på 30 milliohm, isolationsmodstand på 1.000 megaohm og et driftstemperaturområde fra -40 til +70 °C.
RS Components
Web: dk.rs-online.com