XP Power annoncerer seks ny serier af højtydende isolerede DC/DC-konvertere i standard industri SMD format. Konverterne tilbydes i single og dual output versioner. Disse kompakte ”næste generation” enheder er tilgængelige i effektområdet fra 0,25 til 3 Watt. De har højere effektivitet, øget isolation og udvidet temperaturområde i forhold til eksisterende konkurrerende modeller på markedet.
Både regulerede og uregulerede output modeller er til rådighed. ISA, ISE, ISH og ISK-serierne har uregulerede output, mens ISR og ISW har reguleret output. Modellerne dækker et bredt spektrum, ISE og ISA serien er på 1 W effekt, med single og dual uregulerede outputs. ISH er en 2W version af ISE serien, og ISK serien på 0,25 Watt har ureguleret single output. ISW serien og ISR serien leverer henholdsvis 1 og 3 Watt reguleret single output. Single output modellerne fås med outputs i området 3,3 til 24VDC, og dual output modellerne fås med outputs på +/- 5, +/- 9, +/- 12, +/- 15 og +/- 24VDC. Hver serie fås med op til fem forskellige +/- 10% input spændingsområder, og ISR serien har 2:1 input område.
Konverterne leveres standard med 1.500V input / output isolation, og fås med 3000V som option. ISE, ISH og ISK modellerene måler kun 12,7 x 8,3 x 7,25 mm (0,50 x 0,327 x 0,285 tomme). ISA og ISW serierne måler kun 15,24 x 8,30 x 7,25 mm (0,60 x 0,327 x 0,285 tomme), og ISR serien måler 23,86 x 13,70 x 8,00 mm (0,94 x 0,54 x 0,31tomme). Alle enheder har industri standard pin outs. Konverternes beskedne størrelse, betyder at de optager mindre PCB plads og giver designere mere plads til ekstra funktioner, eller alternativt at reducere størrelsen af deres slutprodukt.
XP Power ApS
Tlf.: 43 42 38 33