Sammen med AXOOM har Rittal udviklet en netværksløsning til de højeffektive køleenheder Blue e+, der giver mulighed for fjernovervågning af enheder, mere effektiv enhedsstyring, samt integration af kommende Industry 4.0-koncept.
Netværksløsningen indebærer at køleenheder i Rittals serie Blue e+, kan overføre information fra hver enhed til et overliggende system. Køleenheden overfører data til ”skyen” gennem et kommunikationsmodul, hvorfra informationerne sendes videre til brugerens visualiseringsværktøj. Med løsningen, der er udviklet af Rittal og den digitale platformsleverandør AXOOM kan køleenheden overvåges og styres i realtid fra et kontrolrum – eller via en mobil enhed. Det giver nye muligheder for enhedsstyring, tilstandsovervågning og forebyggende service.
Blue e+ er en prisbelønnet køleenhed til indkapslinger. Den bygger på patenteret hybridteknik, der giver en betydelig forbedring af energieffektivitet. Test har påvist energibesparelser på op til 75%.
Med netværksløsningen sparer du endda tid på overvågning og service. Operatøren kan til enhver tid hente aktuel status på kølingen og enhedens funktioner.
Temperaturer, brugerdata og systemmeddelelser kan hentes fra ethvert sted med opkobling og autoriseret adgang. Det er ikke længere nødvendigt at være fysisk tilstede ved de enkelte enheders display. Enhederne kan selv rapportere, når der er behov for service.
Til denne netværksløsning udruster Rittal sine nye Blue e+ køleenheder med et nyt og sikkert kommunikationsmodul. Dette modul kan overføre data for temperatur eller aktuel status for enheden via standardprotokoller. Brugerfladen vil fra 2017 være at finde som tilvalg til Blue e+ køleenheder og TopTherm-serierne.
Rittal
Web: http://www.rittal.dk