RS Components (RS) lagerfører en ny serie af kapslede switch-mode-strømforsyninger (SMPS). Serien omfatter markedets mest kompakte løsning for printmonteret 3 W-strømforsyning.
Den meget alsidige RAC03-K-serie af moduler fremstilles af Recom, en førende europæisk producent. De er udviklet til mange forskellige applikationer og leveres med internationale sikkerhedscertifikater til brug i it-udstyr og en række husholdningsapparater. De er samtidig velegnet til alt fra enkle IoT-applikationer til avanceret brug i industriel automatisering.
Serien har en meget høj effekttæthed og et meget kompakt fodaftryk på 28,5mm x 23,5mm. Den leverer 3 W i hele driftstemperaturområdet fra -40 til 60 °C, og 2 W op til 80 °C. En anden vigtig egenskab er seriens lave strømforbrug ved tomgang på mindre end 150 mW, hvilket understøtter EU’s Ecodesign Lot 6-undersøgelse af effektdesign med henblik på optimeret standby-tilstand og strømtab i slukket tilstand.
Fra en universel indgangsspænding fra 85 til 264 V AC kan serien levere udgangsspændinger på 3,3V, 5V, 12V, 15V, 18V og 24V med udgangsstrøm mellem 900mA og 125mA.

