Helle Andersen er nok en af markedets skrappeste konsulentchefer med over 20 års solid erfaring fra IT branchen. I en lang årrække var Helle Andersen selv operationel indenfor IT, inden hun skiftede spor til Human Ressource Management. Det er derfor en særdeles kompetent, vellidt og erfaren konsulentchef TechPeople har fået ind i teamet. Helle Andersen kommer senest fra en tilsvarende stilling i Visma Consulting.