Hvis vestlig industri skal kunne konkurrere mod lavtlønsregionerne, så kræver det en dybt integreret anvendelse af automation og intelligente robotløsninger i montage- og proceslinjerne. Robotterne skal eliminere de ”dumme” arbejdsgange, men det tætte samarbejde med operatørerne kræver sjovt nok, at robotterne omvendt bliver stadigt mere intelligente. Og hidtil har stærke maskiner og blødt menneskeligt væv været uheldige blandinger, som har forhindret det tætte makkerskab mellem mand og maskine.
Men det er der nu en effektiv løsning på. Med SafePlus-softwaren til MELFA F-serien af industrirobotter har Hans Følsgaard A/S-agenturet, Mitsubishi Electric, i samarbejde med systempartneren MH Elektro-Steuerungstechnik skabt en add-on software, der sammen med en radarscanner gør det muligt at etablere det tætte samarbejde mellem menneske og robot inden for prædefinerede arbejdsområder eller –celler i produktionslinjerne.
Teknikken er baseret en sikkerhedssensorteknologi, hvor en radarscanner konstant og i real-time moniterer arbejdscellerne i to zoner og dermed styrer en robot fra Mitsubishis MELFA F-serie, så dens bevægelser bliver reduceret, når en operatør kommer inden for en nærzone.
Den SafePlus-software, der fungerer som interface mellem robot og sensormiljø, arbejder proaktivt ved at registrere operatørens frontradius og tilpasser derefter robottens bevægelser, så eventuelle sammenstød forudses og forhindres, før de optræder.
Zoneopdelingen betyder, at robotterne uden for et potentielt kritisk område arbejder normalt, men kommer operatøren ind i den zone, hvor robotten arbejder, så reducerer software robottens maksimalhastighed og moment, så berøringer mellem teknik og operatør aldrig bliver farlig eller medfører risici for skader.
Samarbejdet mellem Mitsubishi og MH Elektro-Steuerungstechnik har ført til at løsning, der minimerer behovet for plads i montageceller og eliminerer behovet for fysisk afskærmning mellem operatør og robot. Samtidigt reduceres downtime for robotten, da den ikke behøver at ”trække sig tilbage”, bare fordi den kommer inden for operatørens rækkevidde.
Hans Følsgaard A/S
Tlf.: 43 20 86 00


