Ved projektering af tavleanlæg er personsikkerheden for dem, som arbejder med de elektriske installationer, af højeste prioritet. Beskyttelsen kan ofte kun opnås ved at benytte standardiserede og testede systemer. Desuden må enhederne være tilpasset til individuelle behov og være enkle og hurtige at bygge.
For at imødekomme dette har Rittal forbedret skinnesystemet Ri4Power 185 mm, med et nyt smart programmodul. Systemet består af standardiserede og testede komponenter, som opfylder kravene IEC 61439 for konstruktion af lavspændingsanlæg med “Design Verification”, men er nu endnu mere sikkert og enkelt at installere.
Til projektering og konfiguration af tavleanlægget er den seneste version af softwaren Rittal Power Engineering (6.3) blevet udvidet med et modul til “Ri4Power 185 mm”. Værktøjet vælger rette bestykning udfra ønskede behov, hvorefter artikeloversigt og tegninger genereres automatisk. Når konfigurationen er afsluttet, kan alle de nødvendige designverificeringer automatisk genereres for hvert tavleanlæg.
Energifordelingen i industrianlæg og byggeanlæg er baseret på den tiltænkte anvendelse og kræver derfor en individuel konfiguration med forskellige udgående kredse. Med det nye skinnesystem er det enkelt at konfigurere effektafbrydere med forskellige adaptere og det nye NH-sikringsafbrydere. Rittal Power Engineering med sit nye modul viser den planlagte konstruktion for hvert tavleanlæg meget tidligt i projekteringen.