Siemens, der er førende leverandør af industrielle Ethernet-netværkskomponenter og Aruba (et Hewlett Packard Enterprise selskab), der er førende inden for kablet og trådløs LAN-infrastruktur har indgået strategisk samarbejde.
Samarbejdet skal bygge bro mellem Operationel Teknologi (OT) og Informations Teknologi (IT). Med porteføljer, der komplementerer hinanden, har Siemens og Aruba tilsammen mulighed for at hjælpe brugerne med pålidelige, sikre og indsigtsfulde datanetværk, der muliggør høj tilgængelighed af både ”fabrikken” og netværket. Kunderne får dermed fordelen af integrerede netværk med dokumenteret interoperabilitet lige fra fabriksgulvet til virksomhedskontoret.
Digitalisering, Industri 4.0 og Indistruel IoT giver nye udfordringer, fordi data nu i stigende grad skal krydse den grænse, der adskiller OT og IT. Typisk er deterministiske, industrielle OT-netværk ikke tæt forbundet med enterprise IT-netværk. Dette resulterer i huller i data og enhedssynlighed, applikationssikring, tilgængelighed og sikkerhed. Brobygningen kræver
stor ekspertise i begge verdener og kendskab til de respektive operationelle og sikkerhedsmæssige krav. I IT-verdenen står cybersikkerhed og troværdige data øverst på dagsordenen, mens det i OT-verdenen er fabrikkens tilgængelighed og fremstilling, der er det vigtigste.
Siemens og Aruba forbinder de to verdener ved at levere integrerede netværk med testet interoperabilitet, og gennem dokumenterede, validerede referencedesign, hjælper de to virksomheder med at sikre, at integrerede OT/IT-systemer hurtigt kan installeres, betjenes mere sikkert og understøttes mere effektivt.
Løsningerne omfatter kablede og trådløse netværksprodukter og tilhørende software, som kan implementeres via flere kanaler, herunder virksomhedernes omfattende partnernetværk med direkte adgang til deres ingeniører og supportere.