Strenometer har fået en ny serie coatede kalibreringsstandarder til kontrol af lagtykkelsesmålere med 2% nøjagtighed.
Tykkelsen af en belægning på metal har direkte indflydelse på hvor godt det pågældende emne er beskyttet mod slid eller korrosion. Derfor er det vigtigt at måle lagtykkelsen, og ikke mindst at tykkelsesværdierne i den forbindelse aflæses korrekt. Dette sikres ved en nøjagtig justering af føleren, eksempelvis ved hjælp af coatede kalibreringsstandarder.
De nye standarder er designet og fremstillet af Elcometer Ltd., og fås i forskellige tykkelsesområder i sæt bestående af 5 stålplader (magnetisk), 5 aluminiumsplader (umagnetisk) eller 2 plader af hver type. Hver enkelt metalplade er belagt med en slidstærk coating, og tildelt et individuelt sporbart serienummer.
De coatede kalibreringsstandarder model 995 leveres i en beskyttende folder, der også indeholder en nulplade (i de blandede sæt er der 2 nulplader) og et sporbart kalibreringscertifikat. De kan re-certificeres i overensstemmelse med ISO.
Strenometer ApS
Tlf.: 45 95 07 00