Med en delingsbredde på kun 3,5 mm pr. tilsluttet sensor tillader Wagos nye Topjob S-sensor-/aktuatorklemmer i serie 2000, at der tilsluttes mange sensorer på mindst mulig plads. Disse klemmer egner sig perfekt til ledertværsnit på 0,34 – 0,75 mm², som normalt anvendes til sensorer og aktuatorer. De passer også fint til små klemkasser i et anlægs decentrale periferi og til installationer i centrale styreskabe.
Wagos Topjob S-sensor-/aktuatorklemmer inddeles i mange potentialniveauer (+/-) og ét signalniveau. Potentialniveauerne anvendes til strømforsyning og evt. til jording af sensorerne. Signalniveauet giver mulighed for at videreføre koblingssignaler fra sensorer til aktuatorer.
En særlig egenskab ved de nye sensor-/aktuatorklemmer er det 7mm brede klemmehus, hvor der er anbragt to tilslutninger. På potentialniveau rummer klemmehuset strømskinner med hver to tilslutningspunkter og to tilsluttede laskeåbninger. Det gør det muligt at udvide de positive og negative potentialer uendeligt ved hjælp af standardkamlasker med lige polantal – uden polbegrænsning. Ved hjælp af kamlasker i forskellige farver bliver tildelingen af potentialer lettere. På signalniveau er de to strømskinner til signalgennemføring anbragt elektrisk adskilt fra hinanden og giver således den lille delingsbredde på kun 3,5 mm pr. sensor.
Wago Denmark A/S
Tlf.: 44 35 77 77