Microchip annoncerer PIC16F15386 familien, det stærkeste startsted ind i 8 bit PIC mikrocontroller (MCU) porteføljen. Foruden Microchips aktuelle kerneuafhængige funktionsenheder (CIP), inkluderer denne familie en højpræcisions intern 32 MHz oscillator og hukommelsesfunktioner, såsom Memory Access Partition (MAP) med boot loader venlig skrivebeskyttelse mod utilsigtet overskrivning. Device Information Area (DIA) tilbyder beskyttet lagring af unik komponentidentifikation og kalibreringsværdier. PIC16F15386 familien sikrer også en lettilgængelig udviklingsoplevelse gennem Microchips MPLAB Xpress med MPLAB Code Configurator, den hurtigste måde at generere applikationskode. Familien er velegnet til en bred vifte standard og lavstrøms applikationer.
Den skalerbare familie tilbyder op til 28KB Flash og 2KB RAM i 8 til 48 pin pakninger. Det er den første 8 bit PIC MCU familie der tilbyder 48 pin pakningen, med flere ADC kanaler og I/O. Familien tilbyder et højt niveau af CIP integration til systemfunktioner udenfor kernen, såsom signal generering, motorstyring, sikkerhedsovervågning, systemkommunikation og brugergrænseflade, samtidig med at strømforbruget begrænses. De nye MCU’er tilbyder IDLE og DOZE tilstande, såvel som Peripheral Module Disable strømstyring, der giver udviklere mulighed for at optimere balancen mellem strømforbrug og ydelse.
Det nye familiespecifikke Xpress series udviklingskort gør det muligt at starte projekter med det samme. På kun to minutter kan udviklere påbegynde udvikling af applikationskode med Xpress series kortet og der online baserede MPLAB Xpress IDE. Familien understøttes også af to Curiosity kort (DM164136 og DM164137) samt Microchips gratis software udviklingsplatforme, herunder MPLAB Code Configurator (MCC) og MPLAB X IDE. MCC er et gratis software plug-in der leverer grafisk interface til applikationsspecifik konfiguration af funktionsenheder og funktioner. I en begrænset tidsperiode tilbyder Microchip også gratis Xpress series kort.
PIC16F15386 familien inkluderer 13 unikke produkter i forskellige pakninger, herunder PDIP, SOIC, DFN, UDFN, UQFN og SSOP. Begge komponenter fås både som vareprøver og i produktionsvolumen.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28