
SAP køber den norske virksomhed Fedem Technology AS som led i en global satsning på IoT-løsninger til simuleringsplatforme.
SAP foretager dermed sit første strategiske opkøb inden for Internet of Things. Dette marked forventes at vokse kraftigt de kommende år, og Fedem Technology kommer til at spille en vigtig rolle i SAP’s satsning.
Fedems simuleringssoftware anvender Newtons love fra fysikkens verden til at bygge bro mellem IT og fysisk teknologi via virtuelle modeller. Kombinationen af Fedems software med SAP’s platforme og løsninger vil føre til udvikling af applikationer, der skal give indsigt, nye muligheder og skabe forretningsværdi på nye og hidtil usete måder.
Med sensorer, digitale modeller af strukturerne og brug af fysikkens love i platforme og apps kan fx vindturbiner køre med minimale driftsforstyrrelser, fordi man nu altid kan få overblik over slitage og dermed agere proaktivt over for turbinens vedligeholdelsesbehov. Teknologien er især relevant for virksomheder, der arbejder med vedvarende energi, men også for olie- og gasvirksomheder, maritime virksomheder samt virksomheder inden for den mekaniske industri.
Fedem Technology AS har hovedkontor i Trondheim og et mindre kontor i Oslo. Virksomheden har over 20 ansatte og begyndte i 2003 begyndte at levere ydelser inden for engineering og analyse. Ifølge Arnulf Hagen, der er daglig leder af Fedem Technology AS, får virksomheden via SAP adgang til et meget større internationalt marked for vores teknologi. Med de netværk og platforme, som SAP tilbyder, kan vi forbinde fysiske installationer til internettet på en helt ny måde og eksekvere komplekse analyser endnu hurtigere. Her er der i øvrigt ikke kun tale om realtime-analyser af påvirkning af kundens fysiske strukturer og slitage, men også simuleringsbaserede kontrolsystemer for at minimere slitage.
Fedem Technology bliver en del af SAP’s forretningsområde ’Digital Asset and Internet of Things’, under ledelse af Tanja Rueckert. Der oprettes et fælles produktudviklingsteam, som skal udvikle løsninger til overvågning af vindmølleparker og andre relevante løsninger inden for forskellige segmenter. Fedems teknologi bliver en vigtig del af SAP’s IoT-tilbud til forudsigende vedligeholdelsessystemer.
For mere information, se http://www.sap.com/denmark.

