For de virksomheder, som anvender test- og måleudstyr i deres daglige arbejde, er det afgørende, at de kan stole på måleresultaterne. Det har betydning for den service, de kan yde til deres kunder.
I juli 2018 introducerede RS Components i Skandinavien ca. 1.500 kalibrerede test- og måleinstrumenter med enten RSCAL- eller UKAS-kalibrering.
RSCAL-kalibrering har fuld sporbarhed til britiske normaler mens UKAS-kalibrering desuden har en international ILAC-akkreditering.
Kunder hos RS kan også få produkter, der er systemkalibreret, også kaldet SYSCAL (SYStem CALibration), som betyder, at man foretager en kalibrering af mere end ét produkt, således at det skaber et system. Et eksempel på et system kan være en temperaturindikator og en probe, som bruges sammen til temperaturmåling.
Produkterne kalibreres på RS Components laboratorium i Corby England, som er akkrediteret og som revideres regelmæssigt af UKAS (United Kingdom Accreditation Service), som indgår i den internationale samarbejdsorganisation ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation).
RS Components
Web: dk.rs-online.com