Sundhedsvæsenet mangler folk på alle hylder, og derfor er det vigtigt, at investere tiden i noget, der virkelig flytter noget. Her kommer genoptræningsrobotter ind i billedet, og i 2021 fik teknologien sit gennembrud på flere og flere genoptræningscentre. Erfaringerne er, at teknologien batter – både for patienterne, sundhedspersonalet og samfundet.
– Vi vil rigtig gerne vise kommunerne og regionerne, at det er en god investering at intensivere genoptræning, Det betaler sig for alle at øge intensiteten i genoptræningen i en kortere periode. Det batter simpelthen ikke at smøre træningen alt for tyndt ud over lang tid. Som fysioterapeut kan det være frustrerende at vide, at patienterne kunne opnå langt bedre resultater. Derfor har vi valgt at anskaffe os en robot, der muliggør optimal genoptræning, siger Lars Nielsen, leder af fysioterapiklinikken, FysioDanmark Slagelse.
Her tog man i 2021 robotteknologi i brug til patienter, der skal genoptræne og genvinde førlighed efter blodpropper, hjerneblødning, hjernesvulst, sklerose, rygmarvsskader eller andre alvorlige sygdomme og hjerneskader.
Efter nogle måneder med rehabiliteringsrobotten Robert på job sammen med ”fysserne” i Slagelse stod det klart, at den intensive robot-støttede træning gjorde en kolossal forskel. Det samme har man erfaret på otte andre genoptræningscentre og fysioterapiklinikker i Danmark samt på syv hospitaler i Tyskland, som også har indarbejdet robotteknologien.
Med Robert kan fysioterapeuterne tilbyde borgerne tidlig og intensiv mobilisering med hundredvis af gentagelser af hver øvelse. Opfindelsen giver fysioterapeuterne mulighed for at lade en borger selvtræne, når borgeren er blevet fortrolig med den eller de programmerede øvelser. Hermed kan man øge antallet træningstimer fra 30 min. to gange ugentligt til 1-2 timer dagligt og dermed se en betydelig fremdrift, uden at fysioterapeuten bruger mere tid på den enkelte borger. Det generelle manuelle kommunale træningstilbud svarer kun til ca. 10 procent af den træning, som forskningen viser, der reelt skal til for, at genoptræningen virkelig flytter noget for patienterne.
Patienterne bliver mere selvhjulpne og øger dermed livskvaliteten, fordi de kan blive mindre afhængige af hjælpemidler, hjemmepleje og plejebolig end med normal træning. Træningspersonalet opnår også at kunne få tid til flere patienter på en dag, fordi én fysioterapeut kan træne med 2-3 patienter ad gangen, når robotteknologien hjælper til med de ensidige, tunge øvelser på briksen fortæller Keld Thorsen, CEO i Life Science Robotics, som har udviklet genoptræningsrobotten sammen med danske fagfolk inden for rehabilitering,
15.000 danskere rammes årligt
Blodpropper og hjerneblødninger (stroke) spiller en stor sundhedsøkonomisk rolle. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 15.000 nye stroke-patienter om året i Danmark, og der bruges kr. 2,03 mia. i Danmark på rehabilitering og pleje af disse borgere.
Ved en relativ kortvarig intensiv træning på f.eks. 14 uger ligger der en række muligheder for at nedsætte udgifterne til pleje af patienter med blodpropper og hjerneblødninger. Langt flere af disse borgere vil kunne blive mere selvhjulpne og måske kunne komme tilbage i et fleksjob, hvis de træner intensivt 2 timer dagligt med mange gentagelser. Samtidig er robotteknologien med til at forbedre arbejdsmiljøet for terapeuterne, der kan undgå mange tunge løft. Robotteknologien er dermed også et stærkt middel til at tiltrække unge til fysioterapeut-faget, påpeger Keld Thorsen.
Den skadede lastbilchauffør vil ud af kørestolen
Fysioterapeut Rune Kürstein fra FysioDanmark Slagelse er glad for kunne tilbyde sine patienter bedre chancer for større selvhjulpenhed med Robert.
Allerede efter to ugers intensiv træning med robotten Robert kunne den første patient, 45-årige Troels, klare flere ting end før, og det motiverer ham under træningen, at robotten giver ham feedback og gør ham i stand til at se sine fremskridt.
Troels genoptræner efter en hjerneblødning. Han træner intensivt med robot to timer i træk fire gange om ugen for at komme ud af den kørestol, han er landet i. Før var han lastbilchauffør, men nu kan han ikke stå eller gå selv. Det kæmper han nu intenst for at lave om på. Efter få ugers træning går det allerede hurtigt fremad med Troels. Han er blevet så stærk, at han kan supplere træningen i robotten ROBERT med træning på gangbånd også. Med andre ord nærmer han sig drømmen om at komme ud af kørestolen.
Hjemmeplejen, som Troels har brug for nu, koster det offentlige ca. kr. 70.000 om måneden pt i kraft af hans handicap efter en hjerneblødning. Det koster kun det halve at gennemgå et 14 ugers intensiv genoptræning med robot og i hold med 3 deltagere. Nu træner Troels intensivt med hjælp fra robotteknologi for at blive meget mere selvhjulpen/mindre handicappet.
Blodpropper og hjerneblødninger er det, der koster samfundet allermest – i behandling, pleje og genoptræning og botilbud osv. I mine øjne er det absurd, at man på hospitalerne investerer alt for at redde folks liv efter hjerneblødninger og hovedtraume, men straks efter udskrivelse, så begynder økonomien i kommunerne at afgøre, hvad der kan lade sig gøre. Så tæller værdigheden ikke rigtig længere. Man vil tilsyneladende hellere betale en plejeplads til 70.000-100.000 om måneden for borgere i stedet for at investere i at gøre dem mere selvhjulpne og øge livskvaliteten, siger Tanja Rosenkrans.
Daniel fra Herning er et lignende eksempel. Han er 30 år gammel og pådrog sig en traumatisk hjerneskade for to år siden. Efter tre måneders intensiv træning på Bo- og Aktivitetscenter Bytoften i Herning gik han selv 117 meter med rollator og efter seks måneders intensiv træning gik han selv 1,6 km – uden rollator.
I dag, ni måneder efter, er Daniel udskrevet fra Bytoften og vil gerne i gang med en uddannelse. Daniel modtog 360 timers intensiv genoptræning på disse 9 måneder. Med kr. 600 kr. pr. time er de samlede omkostninger 216.000 kr. Med en pleje-omkostning på ca. kr. 70.000 om måneden er det en tilbagebetalingstid på blot tre måneder. Her er livskvalitet og senere skattebidrag ikke engang medregnet.
Robotten Robert hjælper nu med rehabilitering følgende steder:
Neuroenhed Nord, Frederkshavn
Neurotræningsenheden i Aalborg Kommune
Neurorehab i Aalborg, privatpraktiserende neurofysioterapeut
Neurocenter Østerskoven i Hobro, Region Nord
Bytoften, Herning Kommune
Vestdansk Center for Rygmarvsskader, Viborg
Lunden, Varde
Odense Universitetshospital
FysioDanmark, Slagelse
I Tyskland bruger man den danske robot syv steder
I Malaysia kører to Robert’er også på et neurorehabiliteringscenter.
I USA og Hongkong er der også nye brugere undervejs.
