Med afsæt i ODU’s unikke højperformance kontakteknologier viser ODU et eksempel på en enpolet højstrømsforbindelse. Forbindelsen hører til i ODU Dock-produktserien og kan anvendes til et utal af formål inden for automatisk docking, hvad enten det er i testsystemer, industrianlæg eller kørende robotter. Den enpolede ODU Dock-konnektor er endnu ikke sat i produktion, og interesserede læsere inviteres til at give feedback på løsningen
I et stadigt større omfang indgår mobile løsninger og automatiske systemer i globale test- og industrimiljøer. I takt med at arbejdslønnen stiger overalt i verden – og selv i lavtlønsregionerne, bliver det stadigt vigtigere at bruge kørende robotter til logistik, automatisk tilslutning af testsystemer og metalbearbejdningsmaskiner (CNC) samt en enkel tilslutning af industrianlæg – typisk modulære produkter.
Med udgangspunkt i de udbredte Lamtac højstrømskontakter har ODU designet et nyt interface til ODU Dock-familien – en løsning til automatisk tilslutning af testobjekter, robotter eller industrielle moduler.
ODU Dock stikket kan udføres i både lige eller vinklede han- og hunforbindelser, der i deres enpolede udformning tillader overførsel af nominelle strømme på op til 200A og 630V ved hjælp af LAMTAC kontaktteknologien. Konnektorhusene er udformet på en sådan måde, at utilsigtet berøring af ledende dele ikke kan finde sted, da både han- og hundele er omgivet af en isolerende, koncentrisk del.
ODU’s nye designløsning gør det muligt at tilslutte fleksible multicore-ledninger med tværsnit på 50, 70 eller 95mm². Tæthedsklassen for de automatiske tilslutninger er typisk IP5x.
Sammenkoblingen af forsyning og forbruger sker med en vis guidance i forbindelsen, og der kan suppleres med eksterne guide pins om nødvendigt. Lamtac-forbindelsesteknikken er udviklet til at give en sikker forbindelse med mange parallele kontaktpunkter uden behov for store isætnings- eller udtrækskræfter.
Er der brug for mere omfattende, multifunktionelle og multipolede automatiske testkonnekteringer defineret efter individuelle behov, kan ODU også tilbyde ODU MAC Silver Line industrikonnektorer til automatisk ind- og udkobling af testemner. ODU MAC modulerne kan ligeledes kombineres med ODU Dock for optimale fleksible løsninger. Det viste eksempel er en prototype. For at udvikle den helt rigtigt konnektor til markedet, inviterer ODU interesserede til at give feedback:
ODU Denmark, Mads Haastrup,
Mail: mads.haastrup@odu.de