RS Components (RS) annoncerer frigivelsen af den nyeste Raspberry Pi 3 Model B+. Den kan nu bestilles sammen med det officielle Raspberry Pi-kabinet.
Det nye kort, som bygger videre på den succesfulde Raspberry Pi 3 Model B, der som forbliver i produktion, er det nyeste produkt i Raspberry Pi 3-sortimentet. Målgruppen et bredt udvalg af brugere, herunder erfarne ingeniører og fagfolk, som udvikler IoT-applikationer (Internet of Things). Derudover er målgruppen også studerende og entusiaster.
Det nye Model B+-kort er baseret på den nyeste udgave af Broadcom BCM2837 System-on-Chip-processoren (SoC), der kører på 1,4 Ghz. Den er mere end 10 % hurtigere end processoren på den nuværende Raspberry Pi 3 Model B. BCM2837-processoren er en quad-core-enhed, der integrerer en ARM A53-processorkerneklynge, som kører 64-bit ARMv8-instruktionssættet. Multimediahåndtering på processoren understøtter H.264, MPEG-4-dekoder (1080p30), H.264-kodning (1080p30) og OpenGL ES 1.1, 2.0-grafik.
Model B+-kortet omfatter også 1 GB LPDDR2 SDRAM-hukommelse og den nyeste trådløse kombinationschip fra Cypress Semiconductor. Det giver trådløs 2,4 Ghz og 5,0 Ghz Wi-Fi i henhold til IEEE 802.11ac, samt Bluetooth 4,1-specifikation for BLE-kommunikation (Bluetooth Low Energy).
Kortet har forbedret Ethernet kommunikation, leverer en maksimal dataoverførselshastighed på 300 Mbps. Der er fire USB 2.0 porte samt forberedelse til PoE (Power over Ethernet) strømforsyning. Samtidig fastholdes den omfattende 40-benede GPIO-stiftlistekonnektor (General Purpose Input Output). Tilslutningsmulighederne for audio/video omfatter HDMI- og MIPI DSI/CSI-porte til skærm/kamera samt en 4-polet stereoudgang og en composite video-port.
Raspberry Pi 3 Model B+ fremstilles udelukkende i Storbritannien under licens fra distributøren. Du kan få mere at vide om Raspberry Pi her.
RS Components
Web: dk.rs-online.com