Digitaliseringsprojektet Flexible Energy Denmark med 24 partnere har vist værdien af frisætning af energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer. Projektet har endvidere givet en meget større forståelse af, hvordan man bør arbejde med energifleksibilitet i bygninger og fjernvarmesystemer. Og smart styring af energiforbruget har vist besparelser på mindst 5% og nogle steder over 30%.
Energiforbruget stiger med elektrificeringen af samfundet. Det er en udfordring, når de fossile brændstoffer skal erstattes med sol- og vindenergi, der varierer over døgnet og årstiden. Men overgangen til grøn energi kan blive billigere og lettere, hvis Danmark forstår at udnytte muligheden for at være fleksibel i energiforbruget. Her bidrager resultaterne fra digitaliseringsprojektet Flexible Energy Denmark (FED) med vigtig ny viden både til energibranchen bredt og til politikerne, der sætter rammerne for, hvad forsyningsselskaberne må i dag, og hvordan energisystemet er opbygget.
Med støtte fra Innovationsfonden har universiteter, forsyningsselskaber, kommuner og virksomheder sammen udviklet digitale løsninger til at skabe energifleksibilitet i bygninger og fjernvarmesystemer. Under energikrisen har forbrugerne fået øjnene op for fleksibilitet, så FED-projektet har talt direkte ind i en aktuel dagsorden, og forskerne mener, at automatisk styring af energien ud fra data er fremtiden.
Omdrejningspunktet i FED har været den lette adgang til forbrugs- og energiproduktionsdata gennem den digitale hub for smarte energisystemer ’Center Denmark’, som FED-partnerne etablerede som noget af det første. Muligheden for at trække på aktuelle forbrugsdata fra hubbens ’datasø’ har været en afgørende forudsætning.
– FED-projektet har vist en enorm værdi af datafrisættelse. Det er en kæmpe erkendelse, der er kommet ud af det her projekt. Vi kan nu sætte ord på, hvad frisættelse af data gør. Projektet har samtidig vist værdien af fleksibilitet, og det har udviklet sig i en tid, hvor fleksibilitet er blevet stadig mere relevant, siger Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII og formand for FED’s styregruppe.
Ved at analysere rigtige forbrugsdata om el, vand og varme og forbrugeradfærd fra seks living labs (herunder skoler, boligområder og fritidshuse) har man opnået eller vist potentialer for markante energibesparelser ved at starte eller stoppe energikrævende processer, alt efter om der er overskud af eller begrænset grøn energi i nettet og det omkringliggende samfund.
Henrik Madsen, professor og sektionsleder på DTU Compute og videnskabelig leder af projektet, peger på, at til trods for at projektet undervejs blev ramt af Covid-19-nedlukninger og mangel på måleudstyr på grund af en verdensomspændende chipkrise, har forskerne fra DTU, SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet formået at få udgivet over 50 videnskabelige artikler, hvilket bidrager til at bringe den vigtige viden opnået i projektet videre ud i verden:
– FED-projektet har for alvor givet os en forståelse af fleksibiliteten. Hvordan vi skal forstå og beskrive fleksibilitet, men også hvordan vi kan bruge den i fremtidens vejrdrevne energisystem for at balancere energiforbruget og undgå at grave flere dyre kabler i jorden end højst nødvendigt. Der giver de teknikker, som vi har udviklet under FED-projektet, nogle enestående muligheder. Men vi mangler stadigvæk at få de rette rammebetingelser og få lovgivningen på plads, for der er stadig al for meget silotænkning, hvor man tænker el, vand og varme som selvstændige energikrævende systemer i stedet for at integrere dem og udnytte deres muligheder for at være fleksible, siger Henrik Madsen om projektet.
