Recoms serier af ny regulerede DC/DC-konvertere RSE (2 W) og RSOE (1 W) er udviklede til en vifte af anvendelser inden for industri og transport samt prøve- og måleteknik, der stiller krav om indbyggede 5-V-strømforsyninger. De prisbillige konvertere fungerer ved fuld last i hele intervallet -40 til +80 °C.
De fuldt opgraderede DC/DC-konvertere tilbydes med nominelle 2:1-indgangsspændinger på 5 eller 24 V samt 5 V udgangsspænding. Snæver regulering af udgangen sikrer en stabil udgangsspænding ved pludselige ændringer i indgangsspændingen, så forstyrrelser begrænses til et minimum. Konfigurationen af benene er kompatibel med RSO-, RS-, RS3- og RS6-serien, således at eksisterende printplader er nemme at opgradere. Konverterne er indbyggede i et standardmæssigt SIP8-chassis på 21,8×9,2×11,1 mm med en isolering på 2 kV= mellem ind- og udgang. Konverterne har en virkningsgrad på op til 80 % ved fuld last. Ved små laster er virkningsgraden af gængse konvertere ikke særlig høj, men selv ved 30 % last har konverterne i RSE- og RSOE-serien en virkningsgrad på 70 %, og de bevarer deres fulde funktionalitet helt ned til en last på 0 %. De er både overstrøms- og kortslutningsbeskyttede med opstartstider på under 500 µs. Et pi-filter sikrer elektromagnetisk kompatibilitet svarende til EMC-direktiv 89/336/EØF klasse A. Alle moduler er certificerede iht. IEC/UL/EN 62368-1, og som sædvanlig leveres de med RECOMs 3-årige producentgaranti. Vareprøver kan bestilles gennem RECOMs sædvanlige distributionskanaler.
Recom Power GmbH
Mail: info@recom-power.com