Den danske tech startup-virksomhed Inexso har i løbet af meget kort tid udviklet en sikkerhedsklassificeret boks, hvor der kan udveksles nøgler døgnet rundt via selvbetjening. At Prevas gennem årene har opbygget en omfattende kompetencebank, og har stor erfaring inden for området Internet of Things (IoT), var afgørende, da Inexso valgte Prevas som udviklingspartner.
Det skønnes, at der hvert år foretages over 50 millioner nøgleudvekslinger, hvilket indtil nu har krævet en mellemmand, i hvert fald, hvis forsikringen skal gælde. I Danmark er lovgivningen blevet ændret for blandt andet nøgleudveksling og opbevaring af nøgler inden for autobranchen. Der var behov for at finde en sikker og innovativ måde at hente og efterlade nøgler på ved for eksempel leje af bil eller feriebolig.
Inexsos nøgleboks åbner op for et millionmarked, hvor teknikken kan benyttes til andet end blot nøgler.
Boksen benyttes i dag til nøgler, men man kan med udgangspunkt i den elektroniske platform og softwaren i princippet benytte boksen til at fremstille mange andre løsninger til virksomheder, hvor der er behov for en fysisk udveksling af et produkt for at man kan gennemføre en forretning.
Prevas har udviklet elektronikken til låsemekanismerne og LVDS-adapterprintet til displayet på forsiden af produktet. Det er en skræddersyet løsning baseret på Linux BSP, Prevas Industrial Linux (PIL). Med denne metodik kommer kunderne hurtigt forbi mange faldgrupper. Prevas ingeniører kender til alle dele af operativsystemet, og ved, hvad eventuelle problemer kan skyldes.
Prevas A/S
29 49 92 02