
ZUU-serier af ledende-polymer hybride aluminiumelektrolytkondensatorer fra Panasonic Industry har nogle af de bedste specifikationer på dagens marked for denne type af kondensatorer. ZUU-serierne komponenter har den højeste ripple-strømhåndtering på maksimalt 6,1Arms (60% over den foregående series maksimum) ved såvel 125°C som 135°C samt den største kapacitansværdi på maksimalt 1.000μF (80% højere end den foregående serie) og den laveste ESR-værdi på 8mΩ minimum. Levetiden for kondensatorerne er også særdeles god med 4000h ved både 125°C og 135°C.
ZUU-serierne er fuldt AEC-Q200 kompatible, og de polymere hybridkondensatorer er ideelle til en række ”under the hood” automotive applikationer som pumper, elektrisk servostyring, ventilatorer, højtydende DC/DC-konvertere og ADAS-systemer. Yderligere applikationer ligger inden for telecom (DC/DC-konvertere og AC/DC-konvertere i basestationer, servere, routere og switche), industrien (inverter-forsyninger i robotter) samt i generelle strømforsyninger (DC-siden af både inverter- og ensretterkredsløb). På forespørgsel kan Panasonic også levere vibrationssikre varianter af ZUU-kondensatorer ved 6mm diameter eller større. Disse komponenter kan modstå chok op til 30G. Standardudgaverne modstår som maksimum chok op til 10G.
Med sine mange produktionssteder rundt om i Verden tilbyder Panasonic Industry den største produktionskapacitet for polymere hybridkondensatorer, så leveringstiderne altid er de kortest mulige.
For flere informationer om Panasonic Industrys nye ZUU-serier af polymere hybridkondensatorer, se venligst: Productfinder | Panasonic Industry Europe GmbH

