Philips TV går ind for OLED som den foretrukne teknologi i topmodellerne. Og det bekræftes i 2018-sortimentet, hvor der kommer flere nye modeller i både 55” og 65”. Alle modeller kombinerer den nyeste OLED-teknologi med Philips TV’s unikke P5 Perfect Picture-processor og baggrunds-belysningen Ambilight på tre sider. Desuden introducerer Philips TV et midtersegment af LED-skærme, som også får P5-processoren.
Philips’ første år med OLED har været særdeles succesrigt: 55” modellen 9002 har således vundet flere end 20 europæiske priser. I 2018-sortimentet kommer Philips med disse nye OLED-modeller:
- OLED 973 – havde snigpremiere på udstillingen IFA i september og sendes nu på det danske marked
- OLED 873 – efterfølgeren til 9002 kommer på det danske marked inden for de nærmeste par uger
- OLED 803 – med minimalistisk design kommer på markedet til sommer.
Alle modeller er UHD Premium og har HDR Perfect. Philips eget Ambilight-system nærmest smelter sammen med den kantløse OLED-skærm.
Philips har med P5-processoren sat en ny standard for billedkvalitet, og den standard udvides fra topmodellerne til midtersegmentets LED-skærme i 2018. P5-processoren har den fornødne kraft til elegant at håndtere de store mængder data, som UHD/4K-indhold kræver. P5-processoren kan også forbedre billedkvaliteten på knap så godt indhold, ligesom kontrasten, farvegengivelsen og bevægelsesskarpheden får et kvalitetsløft.
Website: http://www.philips.dk/TV
Video:
YouTube/65OLEDseries