Philips og amerikanske Qualcomm Incorporated, som er specialister i trådløse teknologier, indgår nu via Qualcomms datterselskab Qualcomm Life et strategisk samarbejde, der skal positionere de to virksomheders forbundne sundhedsteknologier. Målet er at styrke en sundere livsstil, forebygge alvorlige sygdomme, forbedre behandlingen af kroniske patienter og øge muligheden for behandling i hjemmet.
De to virksomheder vil udnytte hinandens styrker, således at Philips´ førerposition inden for forbundne sundhedsteknologier kombineres med Qualcomms erfaring inden for sikker sammenkobling af medicinsk udstyr. Samarbejdet vil styrke hospitaler og myndigheders muligheder for at implementere skalerbare sundhedsløsninger og give adgang til et sikkert, globalt netværk.
Qualcomm Life´s 2net-platform vil fremadrettet kunne forbinde medicinsk udstyr med Philips´ HealthSuite og de mange apps og digitale redskaber. Ved at indgå i Qualcomm Life 2net –platformen, tilbyder Philips dermed sine HealthSuite-brugere nem adgang til en lang række opkoblede, medicinske enheder såsom biocensorer, ventilatorer, blodtryksmålere, diverse ambulant testudstyr, glukose-målere mv.
Resultatet af samarbejdet mellem Philips og Qualcomm Life er blandt andet, at sundhedsfagligt personale lettere kan skræddersy plejen til den enkelte patient og følge patientens udvikling over tid. Samtidig er det målet at understøtte patientens involvering i plejen og give nye muligheder for at komme med input til egen diagnose, behandling og videre forløb.
Philips vurderer, at det nye samarbejde kan være første skridt mod løsningen på de udfordringer for europæiske sundhedsvæsener, som Philips fremlagde i en undersøgelse juni 2016. Det såkaldte Future Health Index indikerer blandt andet, at man i Norden kan gøre mere for at udbrede kendskabet til forbundne teknologier.
Læs mere information om Philips HealthSuite på
http://www.usa.philips.com/hea lthcare/innovation/about-healt h-suite.
Læs mere information om Qualcomm life 2net på http://www.qualcommlife.com/mo bile-medical-solutions

