
Når det PCIM Europe messen for effektelektronik i Nürnberg, Tyskland, igen bliver en fysisk begivenhed, bliver den for første gang med energilagring som et af højdepunkterne – især med fokus på batterier. Messen finder sted mellem den 10. og 12. maj i Nürnbergs efterhånden meget store messecenter – dog begrænset til nogle enkelte haller og derfor også parallelt med andre events samme sted.
Vanen tro slår Mesago, der afholder PCIM i Nürnberg på tromme for et givent emne, og i år er energilagring udpeget som et sådant. Der vil derfor blive indrettet et specifikt udstillingsområde kaldet “Batterier & Mere – Energilagerpavillon”- og et særligt fokus vil meget naturligt være på anvendelsesområdet “Batterier”.
Tanken er at tilbyde virksomheder, der er en del af produktgruppen “Power Quality and Energy Storage” mulighed for at præsentere deres nyeste produkter og innovationer for besøgende. Ligeledes udloves oplæg og paneldebat om emnet med fokus på forskning og udvikling. Det glæder vi os til.
RSH

