
Toshiba Electronics Europe lancerer tre nye kompakte optokoblere i DIP8-huse, der kan erstatte mekaniske relæer i industrielle applikationer. De nye komponenter – som inkluderer en type med mulighed for at trække en udgangsstrøm på helt op til 5A, hvilket hidtil er uset i branchen – passer til en lang række applikationer, der spænder fra opvarmning over ventilation og HVAC-systemer til invertere, PLC’er og automatisk testudstyr (ATE).
Modsat mekaniske relæer har optokoblere ingen fysiske kontakter, som slides eller nedbrydes. Det bidrager til en større pålidelighed. Brugen af optokoblere hjælper desuden til udvikling af mindre og tyndere designs. En garanteret pulserende strøm i ON-tilstand tre gange større end den kontinuerte ON-tilstand sikrer en stor margin i sikkerhedskritiske designs.
Toshibas TLP3547 er et 60V-produkt, der giver den førende udgangsstrøm på 5A.TLP3548 er et 400V-produkt, med en maksimal driver-strøm på 0,4A med en high-speed switch-tid på 1ms (max.). 600V TLP3549-typern er industriens første optokobler, der anvender en super-junction DTMOS MOSFET-struktur og som har en nominel udgangsstrøm på 0,6A (max).
Alle de nye optokoblere har en minimal isolationsspænding på 2500Vrms.
Toshiba Electronics Europe
Web: http://www.toshiba.semicon-storage.com.

