Festo har føjet tre nye aktuatorer til sit program af elektriske positioneringssystemer kaldet Optimised Motion Series. De omkostningseffektive og brugervenlige produkter er udviklet for at give maskinbyggere og systemintegratorer mulighed for at forbedre både bevægelseskontrol og deres fortjenstmargener for løsninger som for eksempel anvendes inden for lettere montage, bagageinspektionssystemer samt håndtering af væsker og prøver i laboratoriet.
Det første nye produkt er el-cylinderen med føring – EPCO-G – som giver mulighed for simpel positionering med en slaglængde på op til 400 mm. Med en integreret føringsenhed kan EPCO-G modstå høje aksiale og radiale belastninger, hvilket betyder, at den kan anvendes i et bredt udvalg af håndteringssystemer.
Cylinderen kan fås i tre størrelser (16, 25 og 40), den kan opnå hastigheder på op til 500 mm/s, og den kombinerer stor stivhed med et letvægtssystem, som giver høj ydelse og lang levetid. Den er endvidere levetidssmurt og er dermed vedligeholdelsesfri. Montering og installation er exceptionelt nem, hvilket betyder, at teknikere kan spare tid og penge i forbindelse med opsætning og vedligeholdelse. Føringsenheden kan også bestilles som en enkelt enhed til nem eftermontering på eksisterende EPCO-cylindre.
Den anden nye tilføjelse til OMS-produktserien er ERMO – et elektrisk drejemodul, der opfylder de samme høje ydelseskriterier som Festos tidligere drejemoduler, men til en mere attraktiv pris. ERMO, der er ideel til kompakte håndteringsstationer og Pick and Place applikationer på grund af dens vinkelfleksibilitet og rotationskapacitet, er nem at sætte i drift og giver dermed maskinbyggere mulighed for øjeblikkeligt at tilslutte den og gå i gang.
Med en maksimal vinkelhastighed på 600°/sek., et moment på 5 Nm og en gentagelsesnøjagtighed på mellem ± 0,05° og ± 0,1° kan det elektriske ERMO-drejemodul bruges til en bred vifte af håndteringssystemer til rotation, placering, drejning og svingning.
Endelig er den lineære ELGR-tandremsakse opdateret med en mere korrosionsbestandig føring og lejemateriale, hvilket er ensbetydende med en driftssikker og robust løsning i mere vanskelige miljøer. ELGR er en exceptionelt omkostningseffektiv løsning med feed force op til 35 kg og kan fås som komplet delmontage, der giver maskinbyggere mulighed for at spare tid og penge ved idriftsættelse og opsætning. En omkostningseffektiv motorpakke følger med som en del af aksen og gør dette til et ideelt system til en bred vifte af håndteringsopgaver, hvor der kræves simple lineære bevægelser.
Alle produkter i OMS-produktserien kan nemt skrues sammen for at danne et komplet håndteringssystem med 2, 3 eller 4 akser, som kan tilpasses hver enkelt brugers individuelle krav, så de kan bygge effektive og driftssikre maskiner.
Festo A/S
Tlf.: 70 21 10 90